Slank profil
Denne lyddæmper har en diameter på blot 35 mm. Vores compact model går kun 7 cm ned over piben, og er derfor perfekt til små kalibre med meget kort fri pibe, som f.eks. rifler med et langt rail. Da mindre kalibre ikke har behov for en stor volumen for en optimal dæmpning, kan man nøjes med denne lille og slanke lyddæmper. Vi anbefaler at denne dæmper bliver brugt til og med .243 Winchester.
Vær opmærksom på, at grundet den meget tynde profil, så kan en Sonic 35 ikke gå på piber tykkere end 20 mm.
Stålkerne
For at gøre dæmperen så solid og slidstærk som mulig er denne dæmper blevet forsynet med en stålkerne, der sikrer, at dæmperen kan modstå de høje temperaturer, der opstår når man skyder mange skud inden for en kort periode.








