Nielsen Sonic 40 Compact
Til kalibre med lav krudt vægt

Kompakt
Primært rettet mod kalibre med lav krudtmængde og stor projektil diameter, som f.eks. .300 Blackout, har vi lavet denne lille og kompakte lyddæmper.
Selvom denne lyddæmper blev designet specifik til .300 Blackout, finder den også anvendelse på mindre kalibre som .223 og .243
Lyddæmperen går kun 7 cm ned over piben, og har en mindre profil end f.eks. en Nielsen Paradox 40.
Stålkerne
For at gøre dæmperen så solid og slidstærk som mulig er denne dæmper blevet forsynet med en stålkerne, der sikrer, at dæmperen kan modstå de høje temperaturer, der opstår når man skyder mange skud inden for en kort periode.

Tilgængelige gevind og størrelser
Metriske gevind
M14x1
M15x1
M18x1
Tomme gevind
1/2" x20
1/2" x28
5/8" x24
Max størrelse
Vores "Max størrelse" er den maksimale størrelse kaliber, som lyddæmperen kan bruges til.
For stor max størrelse i forhold til kaliber, vil betyde markant nedsat effektivitet for lyddæmperen.

Kaliber anbefaling
Når du skal vælge din lyddæmper er det vigtigt, at du vælger en dæmper, der passer til den kaliber du benytter. På grafikken kan du se, hvilke kalibre der kan skydes gennem lyddæmperen, samt hvor godt krudtmængden kan håndteres af lyddæmperen.
Sonic 40 Compact lyddæmperen er specifikt lavet til at være effektiv på .300 BlackOut kaliberen. Lyddæmperen finder dog også anvendelse på andre mindre kalibre.
Teknisk Data
Dimensioner
Vægt: ca. 300 gram
Diameter: 40 mm
Længde: 250 mm
Forlængelse af pibe: 125 mm
Maks pibe tykkelse: 23 mm
Garanti
I Danmark er alle Nielsen Sonic's produkter omfattet af 5 års totalgaranti.
Vedligehold
Skyd aldrig piben for varm. Hvis man skyder enkelte skud, specielt i fugtigt vejr, kan det være en fordel af give en sprøjt WD40 i enden af dæmperen.
- Rens efter behov