Brahetrolleborg game fair 2021

Efter succesen i 2019 er Brahetrolleborg igen tilbage i 2021 med deres Game Fair messe.

Naturligvis udstiller vi fra Nielsen Gun Parts også i år. 

I 2019 var oplevelsen positiv hele vejen rundt, og i år har vi endnu flere muligheder! Brahetrolleborg har fået tilladelse til, at oprette en række skydebaner til både riffel og hagl – og her har vi fra Nielsen Gun Parts fået reserveret en bane med 4 standpladser alle udstillingens dage. 

MESSE MED skydning og gevindskæring

Se placeringerne på kortet nedenfor

1 – Udstilling

Vi udstiller naturligvis vores vare på en messestand. På denne stand kan man se alle vores produkter, og man kan købe tilbehør til vores produkter. Ligeledes vil man også kunne lave køb og bestillinger af alle produkter via vores webshop.

I år kan man ikke blot komme forbi vores stand og få en snak om vores produkter; man kan også kigge forbi skydebanen og modtage undervisning i vores produkter. Vi har skydebaneuddannet personale, som på messen vil kunne overdrage våben og derved tillade besøgende med de relevante tilladelser at lære mere om skydning med både lyddæmper og blyfri ammunition.

2 – Instruktion og uddannelse

På vores skydebane vil det være muligt at modtage instruktion og undervisning i skydning med både forskellige lyddæmpere, mundingsbremser, og vores blyfri ammunition. Blyfri ammunition kan også prøves i egen medbragte riffel, som kan opbevares i BTGF’s våbengarderobe.

Udover muligheden for på førstehånd at lære mere om vores produkter, vil vi også lave forskellige tests. Bl.a. skydning i ballistiskgelatine og i simuleret lungevæv med vores fragmenterende blyfri ammunition. Der vil også være mindre foredrag og mulighed for mere dybdegående viden om vores produkter og hvorledes de virker. I tillæg har vi også kronograf med, så vi kan generere hastighedsdata fra så mange rifler som muligt med vores ammunition.

Det konkrete program vil være flydende, og flere tests vil blive gentaget så vi lader så mange som muligt for lov at se resultaterne, og prøve kræfter med produkterne.

Da der er fri våbengarderobe på Brahetrolleborg Game Fair 2021, vil det som sagt også være muligt at medbringe sit eget våben og prøve og skyde med vores blyfri ammunition.

3 – Gevindskæring

I forbindelse med skydebanerne stiller Brahetrolleborg faciliteter til våbenopbevaring til rådighed i form af en våbengarderobe. Den mulighed udnytter vi selvfølgelig!

Ved siden af våbenopbevaringen opstiller vi en drejebænk til gevindskæring og her vil det derfor være muligt at få lavet gevind på sin pibe – præcis som når man kommer og besøger os i det midtjyske.

Har man som almindelig jæger sin riffel med til BTGF21, så kan man frit få den opbevaret mens man går rundt og nyder messen, og ved lejlighed få skåret gevind i sin pibe. 

find os på btgf21

NGP Tilstedeværelse low-res